søndag den 25. august 2013

Sommerens croquishold

I forsommeren blev jeg spurgt, om jeg ville være med til at tegne croquis - altså efter nøgenmodel. Jeg sagde ja, da jeg tidligere har tegnet en del croquis, og syntes, det var en rigtig god tegneøvelse.
Senere gik det op for mig, at jeg vist egentlig også havde sagt ja til, at vi på holdet skulle bruge hinanden som model. Hm, det syntes jeg egentlig var temmelig grænseoverskridende. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være nøgenmodel!
Men vi kom i gang med tegneholdet, vi har skiftes til at stå model, og det har været noget af det hyggeligste kreative, jeg nogensinde har foretaget mig sammen med en lille flok andre mennesker!
Og det med at stå nøgen overfor de andre kunstnere, har været helt fint. Ja, når vi har tegnet ude på en vidunderlig sommerdag, er det en fantastisk følelse, at lade solen varme ens nøgne krop, mens de andre fanger dens former og skygger på papiret.
Gennem hele sommeren har vi mødtes nogle gange to gange om ugen. Nogle gange kun en gang hver anden uge. Men som regel har vi virkelig tegnet igennem. Startet klokken 9 og fortsat til midt på eftermiddagen.


På en dejlig solskinsdag tegnes der ude.

Og på de få gråvejrsdage, der har været, har vi tegnet i "sommeratelieret".

Her nogle af Torstens fine tegninger med mig som model.


Peter i gang med at tegne Roma.

Nogle af tegneredskaberne.

Idylliske omgivelser.

Peter tegner Roma.

Ja, vi prøvede også ikke-nøgne modeller.

Ilona begyndte at tegne, men det blev til små smukke "digte" i stedet.

Peter tegner Torsten.

Ilona og Peter i dyb koncentration.

Et kig ind i gårdspladsen.

Og et kig den modsatte vej.

Rødt i grønt.

Mad skal der også til, og frokostpauserne har været uundværlige.

Torsten har sørget for os med de lækreste retter. Her musaka med græsk salat. 

Pastasalat.

Fyldte peberfrugter med tzatziki. 

Kantareller og grillet feta.

Efterfulgt af denne smukke og velsmagende anretning. 

Én af dagenes produktion.

Jeg har en svaghed for gamle noder, og de skulle selvfølgelig også prøves her.

"Arbejderen" har været et yndet motiv.

Dagens tegninger studeres.

Og studeres...

Her igen nogle af mine på nodepapir og sider fra en gammel matematikbog.

Vi blev inviteret som udstillere til café/musikaften i slutningen af juli.

Dejlig jam på scenen.

Og Stig her med selvkomponerede folk-sange.

Nogle af mine tegninger blev indrammet, og fandt vej til Galleri Q i Svendborg.

Og et par stykker, som jeg arbejdede videre med, er netop hentet hos rammemageren...

...Da de skal med på en udstilling på Filosoffen i Odense de to næste uger.

En lille påmindelse om, at tiden er gået, selvom jeg føler, vi lige er startet:
En brombærranke, der i løbet af sommeren er vokset helt hen over taget på tegneteltet.


Hvis nogle af jer sidder og tænker, at det, vi har gjort her, ser godt ud, kan jeg kun sige: Find nogle stykker i dit lokalområde, og kast jer ud i det! Vi startede med "kun" tre, men der kom flere til i løbet af sommeren. Og vores lille hold kører videre, har vi besluttet. Vi skal blot ha' fundet "formen", da sommeren jo går på hæld, og sommeratelieret snart skal pakkes sammen.

Ha' en dejlig solskinssøndag!

Malene.

søndag den 11. august 2013

Glimt af sommer

Her kommer den sidste billedserie fra Kerteminde og omegn i denne omgang.
Her er (næsten) ingen børn. Blot små stemningsfulde glimt fra dejlige sommer dage.
Jeg lader fotografierne tale for sig selv.
































Ha' en fantastisk søndag.

Malene.