søndag den 7. juli 2013

Du danske sommer

Billedkunstner Anne Juul Christophersen og hendes mand Jesper, har gennem Annes Atelier (som du kan læse meget mere om her), arrangeret en udstilling på Comwell i Middelfart for 78 af medlemmerne. 

Fælles for alle var temaet "Du danske sommer", og at værkerne - max. 3 stk. - skulle måle 40 x 50 cm. 
Jeg synes, det er rigtig spændende at arbejde med et tema, og ikke mindst at opleve de mange forskellige fortolkninger af det.

Jeg har arbejdet med den dejlige sang på dén måde, at jeg har skildret, hvad dansk sommer er for mig personligt. Og det er først og fremmest børn, der leger ved stranden. Mine to strandmotiver viser mine egne børn, der leger i vandet ved dén strand, hvor jeg selv er vokset op.

Mit tredie maleri blev til i 11. time. Jeg tog en del billeder Sct. Hans aften den 23. juli, valgte et egnet motiv, og nåede lige at sætte de sidste penselstrøg, inden jeg kørte mod Middelfart, hvor der var fernisering den 29. juni. For Sct. Hans - midsommer - er også bare så dejlig og så dansk. Og her kommer sangen ind gennem minder om min kære mosters dejlige sangstemme, når vi i min barndom sang omkring bålet.


Mine tre malerier i midterste vandrette række.
I smukt selskab af Ruth Jensen og Elisabeth Fossheim Juul.
Sct. Hans-billedet i ikke for god gengivelse.
En tur forbi havnen i Middelfart inden ophængning på Comwell.

Udstillingsstaffelierne stod klar, så vi kunne bare fylde på.

Søde Anne gi'r instrukser til kunstnerne.

Anne byder velkommen til ferniseringen.
Jesper Buhl og Hanne Bramsen Buhl gør klar til underholdning.







Fantastisk udsigt fra restauranten på Comwell under middagen.


Jesper Christoffersens fine lille film fra ferniseringen kan ses lige her.

Udstillingens i alt 222 værker kan ses indtil den 3. august 2013.

Ha' en dejlig solskins-sommer-søndag.

Malene.


2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Tak, Laila. :-)
      Det var altså også bare et fantastisk godt arrangement. ;-)

      Slet